Udgivet i Skriv en kommentar

Scorpena snorkler til uv jagt

Du finder nu tre snorkler til uv jagt i UVjagtPro’s produktsortiment. Snorklerne er alle tre produceret af Scorpena. Scorpena er en producent, der specialiserer sig i uv jagt i koldt vand. Du finder beskrivelser af alle tre snorkler her på siden.

De tre snorkler, der findes i UVjagtPro’s produktsortiment af undervandsjagtudstyr, består af modellerne B, D og E. Alle tre snorkler er særligt egnet til uv jagt.

Scorpena snorkel model D til uv jagt

Model D fra Scorpena er den billigste blandt de tre snorkler. Denne model er simpel og kan det, der forventes af en snorkel til uv jagt.

På uv jagt er det en klar fordel at simplificere sit udstyr, så der ikke opstår problemer under jagten.

Denne snorkel er perfekt til uv jagt. Længden af snorklen er 55 centimeter. Den er lang nok til at nå over overfladen og uden at risikere, at bølgerne fylder snorklen med vand. Mundstykket er lavet af blød gummi og tværsnittet i mundstykket har en øget diameter, sådan så luft nemt kan passere igennem. Derudover vejer denne snorkel kun 120 gram.

Denne snorkel kommer med en ekstra nyttig detalje. Model D er lavet af et materiale, der gør den i stand til at flyde på overfladen. Mister du ved et uheld denne snorkel, skal du ikke ud og søge på bunden, da denne snorkel flyder på overfladen. Du mindsker derfor risikoen for at miste din snorkel og du vil have glæde af den i mange år frem.

Designet af denne model er praktisk og ukompliceret. Den kommer i en diskret sort farve. Formen af denne snorkel løber ergonomisk rundt om hovedet. I mundstykket er et tværsnit, der forhindrer vand fra at flyde tilbage i munden.

Denne snorkel er simpel, diskret og praktisk. Alt, hvad der kræves til uv jagt.

Find snorklen her – Snorkel fra Scorpena (Model D)

Scorpena snorkel model E til uv jagt

Fandt du model D fra Scorpena interessant, så bør du også kende til model E. Denne snorkel kommer også fra Scorpena, men er en udvidet udgave.

Model E er en snorkel på 55 centimeter. Ligesom model D er den lang nok til at nå over overfladen, uden risiko for, at bølgerne fylder snorklen med vand. Mundstykket er lavet af blød gummi og har et udvidet tværsnit, der lader luft passere igennem uden problemer.

Dertil er snorklen designet på samme praktiske og ukomplicerede måde som model D. Snorklen afslører ikke dykkeren i vandet, da den findes i en diskret matsort farve. Formen er ergonomisk og løber rundt om hovedet uden at sidde unaturligt.

Yderligere kommer denne snorkel med en smart tilføjelse, som model D ikke har. I model E er der tilføjet en ventil i mundstykket, der tillader fridykkeren at blæse vand ud gennem. Det betyder, at det vand, der opsamles kan skydes ud via ventilen, uden at blæse hele snorklen fri for vand og derfor miste nødvendigt luft under vandet.

Uden tvivl er denne snorkel en perfekt snorkel til uv jagt, der samtidig er diskret og praktisk. Helt ideel til uv jagt i Danmark.

Find snorklen her – Snorkel fra Scorpena (Model E)

Scorpena snorkel model B til uv jagt

Den sidste snorkel, der beskrives på denne side er snorkel model B fra Scorpena, der hører til den bedste klasse af udstyr til undervandsjagt. Modellen er specifikt udviklet til uv jagt. Det kommer til udtryk i det ukomplicerede design. Snorklen vejer lige under 120 gram og er 55 centimeter lang.

På trods af, at denne snorkel specifikt er udviklet til uv jagt, så er den også velegnet til fridyk. Røret er meget fleksibelt. Det gør, at du uden bekymring kan svømme igennem tang eller under sten uden, at snorklen fanges og river masken af ansigtet. Du kan derudover pakke denne snorkel i tasken uden, at den går i stykker blandt bly og andet tungt udstyr.

Model B fra Scorpena er en blød og ekstremt fleksibel snorkel, der primært er lavet af sort polymer. Mundstykket er lavet af hypoallergen silikone. Hypoallergen betyder, at materialet ikke fremkalder allergi og er derfor velegnet til jer, der lider af allergi. Mundstykket har bløde og tynde kanter, hvilket giver et nemt greb uden at anstrenge musklerne omkring munden.

Denne snorkel er et top produkt fra Scorpena, hvor der er investeret masser af tid i både design og udvikling. Derfor er dette en ideel snorkel til uv jagt.

Find snorklen her – Snorkel fra Scorpena (Model B)

Udgivet i Skriv en kommentar

Begynder tips til uv jagt

Når du begynder på uv jagt, er det typisk udstyret til uv jagt, man fokuserer på. Det er selvfølgelig svært at tage på uv jagt uden harpun, men uv jagt er mere end det. Her er en liste med gode tips til nybegyndere.

Deltag i fridykkerkurser

På uv jagt skal du være tilpas og kunne bevæge dig kontrolleret under vandet. Vil du være god til uv jagt, skal du også være en dygtig fridykker. Fridykning er dog mere end bare at holde vejret i lang tid. Du kan læse en masse bøger om, hvordan du bliver en god fridykker, men du lærer bedst, hvis du deltager i et kursus. Der findes heldigvis mange kurser i fridykning i Danmark.

Fridykning i bassin
Bliv tilpas og kontrolleret i vandet ved, at træne fridykning

Et godt fridykkerkursus vil ikke kun undervise dig i fridykningsteknikker. Et kursus vil blandt andet også lære dig at redde andre, der er kommet galt afsted i vandet.

Har du styr på teknikkerne i fridykning, er det med stor sandsynlighed, at du vil få mere ud af undervandsjagten.

Find dig en dykkermakker du kan stole på

Før eller siden vil du indse, at uv jagt er en langt federe sport med en dykkermakker. Det er vigtigt, at du finder dig en makker, du kan stole på. I bør begge være indstillet på at støtte og sikre hinanden i vandet. Særligt på uv jagt om natten er det rart at have en makker, der vil svømme sammen. Kommer du i vanskeligheder, hvor strømmen eksempelvis driver dig til søs, så er din makker den første til at reagere.

Finder man en god makker, kan man derudover hjælpe hinanden med at jage et rev eller et vrag sammen. Når man er på dybe vragdyk, sikrer man hinanden ved at dykke på skift og deler observationer på vraget med hinanden.

Dykkermakker til uv jagt
Dyk altid med en makker på uv jagt

Har du ikke en dykkermakker, er der rigtig god mulighed for at finde en makker via de sociale medier. Facebook er et super godt sted at starte. Der findes grupper for hvert område i Danmark. Det nemmeste er blot at skrive “uv jagt” eller “undervandsjagt” i søgefeltet på Facebook.

Find dig en mentor, meld dig ind i et netværk eller en klub

Du kan lære mange ting selv. Der er dog ekstra meget erfaring at tilegne sig ved at høre eller se, hvad andre erfarne jægere har at give. Når du er på uv jagt alene, lærer du meget i begyndelsen. Når du har klaret de første udfordringer, bliver det straks sværere at overkomme de avancerede udfordringer. Det kan eksempelvis være, hvordan man spotter spor eller en skjult pighvar.

Fællesskabet for uv jagt er altid ivrige efter at dele ud af den viden, der over flere år er samlet sammen.

Som tidligere skrevet, så findes der et kæmpe online fællesskab på Facebook. Mange deler deres viden og du bliver som begynder taget imod med åbne arme. Benyt muligheden, i disse online netværk, til at få svar på de spørgsmål, der eventuelt handler om love og regler. Det vil ikke kun gavne dig, men også uv jagt omdømmet, da vi sammen kan undgå de fejl, der kan skade sporten.

I disse online netværk eller i klubberne, vil det være oplagt at søge en mentor eller fortrolig makker, der har mange års erfaring med uv jagt. En erfaren undervandsjæger kan dele ud af sin viden om gode jagtområder og teknikker. Det kræver dog tillid, før man deler ud af sin viden.

Mentor med kendskab til uv jagt i Danmark
Find dig en mentor, der har god kendskab til uv jagt i Danmark

Selvom jagten kan virke individuel, så er undervandsjagt en social sportsgren og hobby.

Sæt dig ind i reglerne

Undervandsjagt er en bæredygtig og særlig sport. Jagten har dog også sine kritikere. Når en sport inkluderer jagt på dyr, så stilles der hurtigt spørgsmåls ved jagtens formål og metoder.

I Danmark kræves der ikke et jagttegn for at gå på undervandsjagt. Der er dog et lovkrav om, at man skal erhverve sig et lystfiskertegn. Det betyder, at hver person, der tager på uv jagt har et ansvar overfor sig selv og for resten af fællesskabet, i at følge de regler, der gør sig gældende.

Følgende er en liste med oversigt over de regler, man bør sættes sig grundigt ind i:

  • Reglerne for mindstemål af fisk
  • Reglerne for mængden af fisk der må fanges for hver tur
  • Reglerne for hvilke fisk, der er fredet
  • Reglerne for hvilke zoner, der er forbudte at gå på uv jagt i
  • Reglerne for jagtsæsonen på specifikke fisk
Fredningszoner for lystfiskeri i Danmark
Lær fredningszoner for lystfiskeri i Danmark

Bryder reglerne, der gælder for uv jagt, så risikerer man strammere reguleringer og love, der vil begrænse uv jagt i Danmark. Vær derfor med til, at bevare det gode ry, som uv jagt har netop nu.

Førstehjælp og genoplivningskursus

Har du et kørekort, kan du komme vidt omkring på uv jagt i Danmark. Da du tog dit kørekort, der var du sandsynligvis også igennem et førstehjælps- eller genoplivningskursus.
Selvom uv jagt er en fornøjelse fra start til slut, skal man ikke glemme, at det involverer at holde vejret i længere tid og føre et dræbende våben under vandet.
Kommer ens makker ud for en ulykke, såsom at skære sig, brændes af en brandmand eller miste bevidstheden ved et dybt dyk, så er det en klar hjælp at være dygtig til førstehjælp eller at kunne genoplive personer.

Førstehjælps- eller genoplivningskursus
Deltag i et førstehjælps- eller genoplivningskursus

Hvis ikke du allerede har været igennem et førstehjælps- eller genoplivningskursus, så grib chancen næste gang muligheden byder sig. Du kan også aktivt melde dig til et af de steder i landet, hvor førstehjælpskursus tilbydes.

Lær fiskearterne at kende

Det der gør undervandsjagt bæredygtigt er, at du kan vælge hvilken fisk, der skal med hjem. Derudover efterlades fisk ikke med kroge, snor eller andet udstyr i kroppen. Som undervandsjæger, vælger du at lade den fisk gå, der ikke lever op til de lovmæssige regler. Dette er eksempelvis ikke muligt med en fiskestang.

Det kræver dog, at du præcist ved, hvilke fisk du har med at gøre. I dansk farvand findes der en stor fauna af fisk, der kræver lidt viden at huske udenad.

Fiskerarter i Danmark
Lær fiskerarter i Danmark godt at kende

Der findes et hav af bøger, der beskriver disse fisk. Der er normalt også beretninger om, hvor disse arter findes i de danske farvande.

Fisketegn.dk har en illustreret beskrivelse af de forskellige fiskearter, der findes. Besøg siden og bliv klogere på de danske fiskearter.

Udgivet i Skriv en kommentar

Fem tips, der vil forbedre din uv jagt

Forbedre din egen uv jagt ved blot at fokusere på fem emner. Disse emner fokuserer blandt andet på refleksion af teknikker, fornøjelser og fordelen ved at dykke med en uv jagt makker. Alle fem tips er givet her på siden og forklarer, hvordan du forbedrer dig.

Undervandsjagt i Danmark
Undervandsjagt i Danmark

Forbered dig

Det er en ren kliche, men det er vigtigt at forberede sig. Der findes mange, der har pakket al udstyr ud på stranden for at opdage, at dykkermaske, bøje eller lignende mangler. Det er ekstremt frustrerende og kan ødelægge enhver tur. Det er særligt frustrerende, når man kører ekstra langt for at komme i vandet. Det man kan gøre for, at undgå denne situation er, at opbygge en fast tjekliste.

Der er flere eksempler på, hvordan man kan opbygge sin egen tjekliste. Nogle starter fra det udstyr de har inderst på kroppen og ud efter. Det vil sige våddragt, sokker, handsker osv. Tjeklisten kan også justeres efter, hvordan man pakker sit udstyr i tasken.

Undervandsjagtudstyr
Skab dig et overblik over dit undervandsjagtudstyr

Det essentielle ved at forberede sig er, at man finder en struktureret metode til at få al udstyr på på uv jagt.

Slap af

Noget af det sværeste ved uv jagt er at finde roen til at slappe af i vandet. På uv jagt opbygger man hurtigt adrenalin i kroppen, da oplevelsen under vandet er fascinerende og spændende. Samtidig kæmper man også med strøm og bølger.

Det kan tage mange år at lære at slappe af i vandet. Fokuserer man på at berolige ens eget sind, kan man mestre dette på kort tid.

Når man ligger i vandet og dykker op og ned fra bunden, så bruger man hovedet til at orientere sig rundt med. Dette går hårdt ud over nakken og det spænder derfor til. Fokuser på at slappe af i nakken. Man får en langt bedre oplevelse og man slipper for ømme muskler i nakken dagen efter.

SLap af på uv jagt
Lær dig selv at slappe af på uv jagt

Alle har dog deres individuelle udfordringer med at slappe af i vandet. Det kan ligeså vel være nakken, man spænder i eller kæmper med kramper i læggen eller foden. Det vigtigste er blot, at man tager en pause og koncentrerer sig om at slappe af det gældende sted og derefter finde roen i hele kroppen.

Vær opmærksom på din uvjagt makker

Undervandsjagt bliver for mange en individuel oplevelse, på trods af, at man er sammen med en makker i vandet. Det er ikke svært at lukke sig selv inde og dedikere al fokus på sin egen uvjagt og derfor glemmer man alt og alle omkring sig. Koncentrerer man sig samtidig om, at slappe af og forbedre sin teknik, så er al kapacitet i hjernen opbrugt. Man glemmer derfor nemt tilstedeværelsen af sin undervandsjagtmakker. Når det går op for en, at man ikke er alene i vandet, så er makkeren måske 100 meter væk.

Undervandsjagtmakker
Vær opmærksom på din undervandsjagtmakker

Få noget ekstraordinært ud af at dykke med en uv jagt makker. Dette gør man ved at lægge en indsats i at være opmærksom på ham og sørge for, at det er gensidigt. Går man på uv jagt med en makker, bare for sikkerhedens skyld, så spilder man en ideel mulighed for at bringe jagten op på et andet niveau. Gør brug af hinanden og vær opmærksom på, hvordan din makker tilgår et rev. Det er vigtigt at hjælpe hinanden med at fange den ørred, der højst sandsynlig vil slippe fra dig, fordi du er på uv jagt alene.

Reflekter

De første gange på uv jagt er man overvældet over oplevelsen og man har med sikkerhed begået tusindvis af de klassiske fejl. Mist dog ikke modet. Ligesom alle andre sportsgrene, så lærer man mest i begyndelsen.

Reflekter på uv jagt
Reflekter over din uv jagt

Går man hen og bliver stærkt øvet på uv jagt, så bliver det svære at forbedre sig på teknikkerne. En god øvelse efter hvert dyk på uv jagt er at reflektere over de teknikker man brugte i vandet, måden man jagede på og måden man stiger op til overfladen på.

Gør samtidig også brug af din uvjagt makker, ved at observere hinanden og giv konstruktiv kritik på turen hjem. Det er værdifuldt at få en andens syn på, hvordan man dykker, jæger og stiger op til overfladen.

Ha’ det skægt

På trods af de berygtede nulture, som man kan læse om, på diverse uv jagt fora, så kan man stadig have en skæg tur. Det handler primært om den makker, man har med på uv jagt.
Platte jokes, drengestreger og god musik på vejen ud på uv jagt gør dette til den fedeste oplevelser.

Ender man op på en uv jagt med personer, der ikke snakker før man har bevist sit værd, så ødelægger det nemt turen for alle. Det kræver næsten ingen indsats at tage ja-hatten på og løfte stemningen.

Det vigtigste er, at man er ydmyg og gør sin indsats for at bidrage til den gode oplevelse og humoren, der gør uv jagt til verdens fedeste sport og hobby.

Herunder finder du en video af en undervandsjæger, der har det skægt på uv jagt.